Artikel 8

Nej til kvindelige præster og prædikanter

Skrevet af J. Jensen

For at forstå denne artikel, så må læseren anerkende, at jeg anser hele Den Hellige Skrift, Bibelen, både Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente som sand, og som en beskrivelse af historiske begivenheder, som har fundet sted. Det Gamle Testamente, som historisk kilde bekræftes i øvrigt gang på gang af arkæologiske fund, og Det Nye Testamente er jo baseret på vidneudsagn, fra de mennesker, som gik sammen med Jesus. Bibelen er derfor norm og grundlag for kristen tro og derfor er det Bibelen, Jesu og Apostlenes lære, som afgør om kvinder skal være præster eller ej.

Først vil jeg skrive lidt om mænd og kvinders værdi overfor Gud.  Gud, Herren skabte først manden, Adam og kvinden er skabt af Adams ribben kan vi læse i 1. Mosebog kapitel 2, vers 21-23:”Da lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam, og mens han sov, tog han et af hans ribben og lukkede til med kød. Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam: Da sagde Adam:”Nu er det ben af mine ben og kød af mit kød. Hun skal kaldes kvinde, for af manden er hun taget.”” Vi ser her, at Adam navngiver kvinden, ligesom Adam navngav fuglene og de øvrige dyr. Af manden er kvinden skabt. Det er et faktum.

Nu er det faldet nogle for brystet, at der står ”hjælper” i Bibelen, og i disse ensretnings-tider, hvor den herskende indstilling er, at alt og alle skal være fuldstændig ens og kedelige, så vil disse mennesker finde en anden betydning af det hebræiske ord, og derfor oversætte det anderledes end til ”hjælper” på dansk. Hvis disse mennesker virkelig interesserede sig for, hvad Bibelen og dermed hvad Gud egentligt siger, ville de nok blive overrasket over, hvor højt Gud sætter kvinden.

Om ordet –hjælper- anvendes der 2 ord på Hebræisk: ASAH eller AZR, AZR er en Guddommelig hjælp. Hjælp til mennesket, hvor Gud direkte er med, hvor ASAH anvendes som hjælp til den hjælpeløse, en hjælp hvor Gud kun indirekte er med.

I 1. Mosebog, Kapitel 2, vers 18, hvor Gud vil skabe en hjælper til Adam, der bruges betegnelsen AZR, altså en hjælper, som er helt på højde med Adam.

Så mænd og kvinder er lige i værdi for Gud, alligevel har de forskellige roller og opgaver at udfylde i menigheden og i familien.

Når nu mænd og kvinder er lige værdifulde overfor Gud, hvorfor så et nej til kvindelige præster og prædikanter ?

Fordi underordningsprincippet spiller en afgørende rolle i Bibelen og i kristendommen. Jesu kalder mennesker til efterfølgelse af Ham, Jesu er underlagt Gud Fader og gør Hans vilje. Som kristne mænd og kristne kvinder har vi pligt til at underordne os under Gud Fader og Jesus Kristus og Apostlene. (Apostlene er udsendinge, med samme myndighed som Jesus, for de taler i hans sted)

Gud har bestemt, at mandens rolle er at være øverste ansvarlig for sin kone og sine børn. Bibelen taler om underordning i Efeserbrevet Kapitel 5,vers 21-25: ”I skal underordne jer under hinanden i ærefrygt for Kristus, I hustruer under jeres mænd som under Herren, for en mand er sin hustrus hoved, ligesom Kristus er kirkens hoved og sit legemes frelser. Ligesom kirken underordner sig under Kristus, sådan skal også I hustruer underordne jer under jeres mænd i alt.”

I samme kapitel står der, at mænd skal elske deres hustruer, sådan som Jesus har elsket kirken.

Det er også vigtigt at se på, at Jesus kun kaldte mænd til apostle og ikke kvinder. Jesus, som jo ellers brød hver eneste af farisæernes religiøse konventioner og Han som vendte alle mennesketanker på hoved. Han kunne, hvis Han ville, så nemt som ingenting have valgt kvinder til apostle, men det gjorde Han ikke, fordi mænd og kvinder i Jesu øjne er lige i værdi, men har forskellige opgaver i kirke og hjem.

I 1. Timotheus Brev Kapitel 2, vers 11, skriver Paulus flg.: ”En kvinde skal lade sig belære i stilhed og underordne sig i alt; men at optræde som lærer tillader jeg ikke en kvinde, heller ikke at bestemme over sig mand; hun skal leve i stilhed. For Adam blev skabt først, derefter Eva, og det var ikke Adam, der blev forledt, men kvinden lod sig forlede og overtrådte budet. Men frelses skal hun, ved barnefødslen – hvis de da holder fast ved tro og kærlighed og hellighed med besindighed – troværdigt er det ord!”

Paulus begrunder forbuddet mod kvindelige lærere i menigheden med, at det strider imod skabelsens orden, samt Evas rolle i syndefaldet. Derfor er forbuddet ikke tidsbestemt, men står fast til alle tider.

Bibelen siger nej til kvindelige præster, fordi en præst er hyrde (leder) og lærer, og nej til kvindelige prædikanter, fordi prædiken er undervisning i den kristne tro.

Bibelen siger ja til kvindelige menighedstjenere (jf.:1. Timotheus Brev Kapitel 3, vers 8-13), disse må dog ikke være fraskilte (jf.:1. Timotheus Brev Kapitel 3, vers 12, hele vers 8 til 13 er krav til menighedstjenere, derfor skal en kvindelig menighedstjener også opfylde kravet om ikke at være fraskilt, de øvrige krav plus agtværdig, ikke sladderagtig, men ædruelig, tro i alt (vers 11), blot skal hun ikke opfylde kravet om at være husets Herre, (vers 12). En kvindelig menighedstjener i dag kan være leder eller medarbejder i kirkens legestue eller kirkens børnearbejde, eller medarbejder i kirkens diakonale arbejde. Det strider ikke imod Bibelens lære.

Som troende kristne er vi bundet af Bibelen og dens syn på rollefordelingen i menigheden. Vi er ikke interesseret i modelunder ej heller hvad tidsånden eller hvad et ikke-troende flertal i befolkningen synes. Som kristne er vi kun interesseret i hvad Bibelen, Jesus og Apostlene siger.

Derudover giver vores grundlov os ret til, at mene det, vi mener. Grundlovens paragraf 67 siger: ”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.” 

 

KIlder: Jeg har i artiklen citeret fra Bibelen, 1992-oversættelsen af Det Gamle Testamente, Det Danske Bibelselskab, og fra Danmarks Riges Grundlov, Lov nr. 169 af 5. juni 1953, Lademann Forlagsaktieselskab 1983.

 

Til videre læsning anbefales: Flemming Frøkjær-Jensen, Det positive nej til kvindelige præster, Kolon 1986, Ja til kirkens hyrdeopgave ifølge Bibelen, Hans Andrae, Hellberg & Elmquist, Hygum 1984, Kvinder på Herrens mark, Hovedland 2007.